På Fanø kalder vi vores tørklæder for klude! Når man får dem på (en på hovedet og en om halsen), sker der noget magisk. Man ranker sig lidt ekstra – ens ansigt bliver ”rammet ind”, og kommer i fokus. Det sker ofte at kvinder der prøver kludene første gang, får tårer i øjnene.
Har du lyst til at prøve Fanøkonens smukke hovedbeklædning? Vi tager et Fanøkone portræt af dig med din telefon, hvis du har lyst til at få dit portræt med hjem.
